Motorola Moto G4-kamera måler sig med de bedste

Moto G-serien er kendt for at levere god ydelse til prisen. Nu får den ydermere et topkamera.

Motorola Moto G4-kamera måler sig med de bedste

Motorola skabte et lille dynasti med sine stærke og prisvenlige Moto G-telefoner. En arv som Lenovo nu følger op på, siden opkøbet af Motorola, med fjerde generation af Moto G.

Serien har dog aldrig været kendt for sit kamera. Fotokvaliteten i Moto G, G2 og G3 har sjældent hevet sig over det gennemsnitlige.

Med Moto G4 Plus ser det derimod ud til, at selskabet tager kameraet særdeles seriøst. Her er nemlig 16 megapixels, en lysstærk F/2.0 optik samt både fasedetektion og laserfokus.

Det ender i et mobilkamera der leverer topresultater i både fotos og video, ifølge kameraeksperterne hos DXOMark. Her scorer Moto G4 Plus 84 point ud af hundrede – en karakter der hæver mobilen i samme niveau som Apples iPhone 6S Plus og Googles Nexus 6P.

Se også:  Lenovo lancerer Moto G4 og G4 Plus med forbedret hardware

Dermed rykker Moto helt i front, kun distanceret af nutidens bedste mobilkameraer fra Samsung S7, Sony Z5 og HTC 10.

Det er især billedkvaliteten der imponerer hos kameraspecialisterne, der giver topkarakter i discipliner som eksponering, farveægthed, kontrast samt autofokusering.

Sidste års Moto G3 blev ikke vurderet af DXOMark, men Motorola Nexus 6 der deler sensor med Moto G3 scorede her 78 point ud af 100 mulige.

Læs også:  Motorola Moto G (3rd) – Gennemført lavpristelefon [TEST]

Moto G4 Moto G4 Plus

Højere pris

Moto G4 er mere ambitiøs en nogensinde, og det reflekteres i prisen som i den dyreste Moto G4 Plus løber op i 2.199 kroner når mobilen får dansk debut i næste uge.

Til prisen får du dobbelt op på processorkerner, mens skærmen på 5,5 tommer og Full HD er både større og skarpere end nogensinde.

Sideløbende med G4 Plus lanceres også den billigere Moto G4 ekviperet med et mindre kamera, samt en mindre og væsentlige billigere G4 Play.

Se også:  Motorola lancerer en endnu billigere Moto G4 Play

Mere nyt i sagen

Der blev pustet nyt liv i tematikken. mobilsiden kunne ikke lade være. 27/5/2016 fulgte vi op med artiklen om Lenovos opkøb af Motorola ‘indfriede ikke forventningerne’Klik her og læs historien.. Læs også seneste nyt om temaet her.