Motorola Moto Hint – trådløst in-ear headset

Motorola har præsenteret Moto Hint - et mini Bluetooth headset, der placeres inde i øret.

Motorola Moto Hint – trådløst in-ear headset

Hvis du gerne vil ligne en agent, eller en af actionfigurerne fra Person Of Interest eller Intelligence, så har Motorola måske et must-have gadget.

Motorola har præsenteret Moto Hint, der er et mini bluetooth headset, der placeres i øret, og lytter efter dine kommandoer.

Moto Hint kan parres med Moto X, og brugeren kan derefter, uden at løfte en finger, stille spørgsmål som: ”Hvordan bliver vejret i dag?” og ”Hvordan kommer jeg hjem?”, hvorefter svaret bliver givet direkte i øret.

Moto X – Ny smartphone fra Motorola med ren Android

Moto Hint er ifølge Motorola designet til at være diskret, men helt usynligt er det ikke.

Der er dog tænkt over detaljerne, som det etui, hvori Moto Hint bliver opbevaret. Etuiet er designet som en slags powerbank, hvor der er nok strøm til to genopladninger. Det giver op til 100 timers standby eller 10 timers tale.

Desuden tænder headsettet selv, når det tages ud af etuiet og placeres i øret – ingen bekymringer om, hvorvidt enheden er tændt eller slukket. Når Hint tages ud af øret slukkes det igen, så der spares på strømmen

Moto Hint forbinder via Bluetooth, og derfor kan den bruges til alle smartphones, så længe de har mulighed for at benytte bluetooth.

Det nye headset Moto Hint får ifølge Motorolas hjemmeside en pris på 149,99 dollars(860 kroner) – hvorvidt det kommer til salg i Danmark ved vi ikke endnu.

Læs også: Moto G i ny udgave – Prisbillig telefon fra Motorola

Efterfølgende om sagen

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. d. 9/7/2014 dykkede vi igen ned i emnet med en sag med fokus på Samsung virtual reality headset til september – Historien kan du læse her. Tjek også seneste nyt om temaet her.