Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Motorola One Zoom med quad-kamera lanceret

Motorola One Zoom med quad-kamera lanceret

Motorola er klar med et flagskib i den velrenommerede One-serie. Motorola One Zoom koster under 3.000 kroner, men bærer rundt på flagskibsværdig teknologi.

Foto: Motorola

Både Motorola One og Motorola One Vision blev utroligt vel modtaget af både danske og internationale anmeldere. Nu er producenten klar med et flagskib i samme serie, der har fået navnet Motorola One Zoom, og er man opmærksom, så kan man næsten gætte hvad modellen har fokus på.

One Vision koster kun 2.999 kroner, men kan ligesom Samsung Galaxy Note10+ og Huawei P30 Pro, der er mobiler til en helt anden pris, prale med et firedobbelt kamera - også kaldet et quad-kamera.

Kameraet er ikke det eneste der imponerer i Motorola One Zoom. Skærmen er på 6,4 tommer og af OLED-typen, noget man meget sjældent oplever i denne prisklasse. Der er en fingeraftrykslæser gemt under skærmen, et 4000 mAh batteri med 18W hurtigopladning og 100 procent ren Android, helt uden bloatware. 

Lad os kigge nærmere på Motorola One Zoom's specifikationer.

Specifikationer på Motorola One Zoom

Motorola One Zoom specifikationer
 Mål og vægt 75 x 158 x 8,8 mm
190 gram
 Skærm 6,4" FHD+ OLED
19:9 aspect
Gorilla Glass 3
 Chipsæt Snapdragon 675
 Batteri 4000mAh
18W hurtigopladning
 RAM 4GB
 Lagerplads 128GB
 Kamera 48MP F1.8 OIS
16MP ultra vidvinkel
5MP dybdesensor
8MP telefoto m. 3x optisk, OIS
25MP F2.0 frontkamera
 Software Android 9 Pie
 Andet Fingeraftrykslæser i skærmen
3,5mm jackstik
Bluetooth 5.0
P2i splash-proof nano-coating

Motorola One Zoom i farven Cosmic Purple. I første omgang kommer kun Electric Grey til Danmark. Den farve kan ses nederst i artiklen.
Motorola One Zoom i farven Cosmic Purple. I første omgang kommer kun Electric Grey til Danmark. Den farve kan ses nederst i artiklen.
Foto: Motorola

Quad-kamerateknologi i en mellemklasse-mobil

Kameraet i den nye Motorola One Zoom er spækket med kameralinser og funktioner: En 48 megapixel primær kamerasensor med quad pixel-teknologi, dobbelt OIS og Night Vision-funktion. De andre linser består af en 8 megapixel teleobjektiv med 3x optisk zoom (10x hybrid), 16 megapixel ultra vidvinkellinse på 117 grader og en dybdesensor. One Zoom har også en AI Brain Power, en kunstig intelligens, som sætter helt nye standarder i sin prisklasse.

Heller ikke frontkameraet er Motorola ikke gået på kompromis med i One Zoom. Det er på 25 megapixel og også med Quad pixel-teknik, som giver fire gange højere lysfølsomhed. 

Stor OLED-skærm

Motorolas One Zoom overrasker på skærmen. Den 6,4 tommer Max Vision skærm i fuld HD er nemlig af OLED-typen, der for det meste ses i dyre telefoner. Når man først har prøvet en OLED-skærm, så er det svært at gå tilbage til LCD. Skærmen går fra kant til kant og leverer sprudlende farver og skarpe detaljer.

Ydelsen leveres af den udmærkede Snapdragon 675 og der er 4GB RAM og 128GB lagerplads. Batteriet er på hele 4000 mAh og det oplades hurtigt med Motorolas 18W TurboPower.

One Zoom er 100 procent ren Android, helt uden bloatware, og kommer med en garanti om opgradering til minimum Android 10 samt sikkerhedsopdateringer minimum hver anden måned i mindst 2 år.

Et logo der lyser op

Takket være de afrundede kanter og det præcisionsfremstillede glas er Motorola One Zoom behagelig at holde i hånden. Den fås i tre forskellige farver: Electric Grey, Cosmic Purple og Brushed Bronze. Telefonens bagside har glas i såkaldt 3D satin, som fingeraftryk og pletter ikke sætter sig fast på. For første gang nogensinde har Motorolas ikoniske logo fået en praktisk funktion: Det lyser op ved hjælp af LED, når du modtager notifikationer, meddelelser og samtaler.

Oplåsning af Motorola One Zoom sker med dit fingeraftryk eller ansigt. Denne gang er fingeraftrykslæseren gemt under skærmen. Fingeraftrykslæseren har en indlæringsalgoritme og understøtter kontinuerlig indlæring, så den bliver hurtigere og mere præcis, for hver gang du bruger den.

Motorola One Zoom: Pris og tilgængelighed

motorola one zoom fås i farven Electric Grey. I Danmark fra den 13. september til en vejledende udsalgspris på 2.999 kroner. Den kan købes hos 3, OiSTER, Telia, Call me, Elgiganten og Proshop.

Er jeg den eneste der synes, at den her Motorola One Zoom ser utroligt spændende ud? Personligt er den længe siden, at jeg har været så spændt på en mellemklasse-mobil.

Motorola One Zoom i farven Electric Grey.
Motorola One Zoom i farven Electric Grey.
Foto: Motorola
Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies