Motorola ROKR EM30 – med vildt tastatur

Motorola har præsenteret EM30, som byder på masser af musikfunktioner og et spændende tastatur.

Motorola ROKR EM30 – med vildt tastatur

Motorola EM30 er en af de nyeste medlemmer til ROKR-serien. Musikfunktioner er i top, og den tradionelt designede mobil har både indbygget 3,5mm jackstick til høretelefonerne, samt plads til microSD-hukommelseskort på op til 8GB.

EM30 følger efter topmodellen i serien E8, og kommer med et spændende tastatur. Afhængig af hvad man bruger mobilen til skifter knapperne egenskab. Det betyder at hele navigationen bliver anderledes. Tasterne kan også skifte mellem forskellige farver.

Musiktelefonen kommer desuden med Bluetooth, EDGE, GPRS, CrystalTalk-teknologi, som øger samtalekvaliteten, og et digitalkamera med to megapixels.

ROKR EM30 er forventet på det globale marked i tredje kvartal. Motorola planlægger at lancere den i Danmark.