Motorola vil lave ultrabillige smartphones

Motorola kan få ny vækst under Googles vinger, og vil udkonkurrere alle konkurrenter i den helt prisbillige ende af markedet

Motorola vil lave ultrabillige smartphones

Her på redaktionen var vi begejstret for en af Motorolas billigste smartphones, Moto G, der koster 1300kr og ikke direkte kan købes i Danmark.

Men i et interview med Trusted Reveiws fortalte Motorolas CEO, Dennis Woodside, at de i fremtiden håber at kunne lave smartphones der kun koster US$ 50, eller hvad der svarer til omkring 300 dansker kroner. Nej, der mangler ikke et tal. 300kr for en smartphone, er ufattelig billigt og vil derfor være rettet mod udviklingslandene.

Når vi snakker helt billige smartphones tænker vi normalt på Samsung Galaxy Pocket eller Nokia Lumia 520/525, som dog koster omkring de 600-800 kroner. Det er dobbelt så meget som det Motorola regner med, at kunne sælge deres billige smartphones for i Udviklingslandene.

Når man snakker udviklingslande, tænker man ofte på Brasillien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika (BRICS) som for tiden oplever stor vækst og så småt er ved at få en middelklasse der er købedygtig. Dog ikke mere købedygtig, end at en gennemsnitsløn er 4000kr, men middelklassen hæver ambitionerne for levestandard og her er smartphones selvsagt en af de goder man ønsker.

Seenste nyt om emnet

Her får du den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til absolut seneste nyt om emnet. mobilsiden gik videre med sagen. 12/1/2014 gik redaktionen videre og publicerede en artikel omkring Hewlett-Packard tilbage til smartphones – Den kan læses her. Seneste nyheder om Smartphone findes her..