Motorola Xoom – ny power tablet

Motorola har fremvist den første Android-baserede tabletcomputer med Dual-Core processor og 10,1 tommer HD-skærm og 4G.

Motorola Xoom – ny power tablet

Motorola Xoom er den første tabletcomputer med NVIDIA’s Tegra2 1 GHz Dual-Core processor, men den er også en af de første tablets med systemet Google Android 3.0 Honeycomb, der er dén Android version, som er optimeret til brug på tablets.

Skærmen er 10,1 tommer stor og kører med en opløsning på 1280 x 800 pixels. Derudover er enheden udstyret med et fem megapixels kamera på bagsiden, der har mulighed for videooptagelse i HD-kvaliteten 720p, samt et lille kamera på fronten til videosamtaler (2 megapixels).

Xoom er i stand til at afspille HD-video i kvaliteten 1080p – både på skærmen, samt via HDMI-udgangen, der kan forbindes til et HD-TV.

Motorola Xoom
Motorola Xoom

LTE 4G indbygget

Motorola Xoom kan gå på internettet via både 3G, Turbo 3G og trådløse netværk.

I løbet af andet kvartal 2011 bliver enheden opgraderet, så den kan benytte de nye kommende lynhurtige LTE 4G-forbindelser til internettet. Opgraderingen er software-baseret og kræver således ikke en helt ny enhed.

Motorola Xoom lanceres i samarbejde med det amerikanske teleselskab Verizon Wireless, og kommer på markedet i første kvartal 2011.

Om denne Android-baserede power-tablet også kommer til Europa og Danmark, er endnu uklart.

Officiel præsentation af Xoom

Fremvisning af Xoom på CES-messen

Motorola Xoom – specifikationer i hovedtræk

– Skærm: 10,1″ (1280×800 pixels)
– Processor: 1 GHz Dual-Core NVIDIA Tegra2
– Hukommelse: 32 GB intern / 1 GB Ram
– Udvidelse: Via microSD-kort
– Kamera: 5 megapixels (bagside) / 2 megapixels (front)
– Forbindelser: Bluetooth 2.1, 3G, 4G
– Lydafspilning: AAC, AAC+, AMR NB, AMR WB, MP3, XMF
– Videoafspilning: 720p capture/1080p playback/streaming, H.263, H.264, MPEG4
– Vægt: 730 gram
– Størrelse: 249,1 mm x 167,8 mm x 12,9 mm
– System: Android 3.0 Honeycomb

Læs også:
Asus klar med fire tablet-computere

Flere nyheder om Tablet

Vores redaktion har fulgt sagen og her er de seneste opdateringer. mobilsiden kunne ikke lade være. 31/12/2010 publicerede vi et indlæg omkring LG, Samsung og Microsoft er på vej med tablets – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Redaktionen dækker emnet fortløbende. Se seneste nyt her.