Mulig tyvstart af Samsung Galaxy S III salg

Der er flere rapporter om et tyvstartet salg af Samsungs mest hypede produkt i nyere tid, Galaxy S III.

Mulig tyvstart af Samsung Galaxy S III salg

Den er lige om hjørnet, om mindre end en uge har de første brugere den helt nye Samsung Galaxy S III i hånden.

Vi er her på redaktionen allerede ved at gøre klar til ankomsten, og venter spændt på at anmelde et af årets mest hypede mobilprodukter.

Men nu forlyder der rapporteringer om en mulig tyvstart af salget.

Det er Androidcommunity der har fået forlydender fra en Android side, hvor en bruger tilfældigvis spottede et skilt i en butik i Dubai, der skrev, at de havde mobilen til salg nu.

Personen besluttede sig for at gå ind og tjekke tingene ud, og ganske rigtig var Galaxy S III til salg. Butiksejeren stod endda selv med en Galaxy S III i hånden.

Bag disken spottede personen flere mobiler i salgspakker, og spurgte til antallet på lager, hvorpå indehaveren svarede “rigeligt”.

Galaxy S III til salg

Ikke alene

En rundspørge i Dubai har siden hen vist at flere butikker har solgt mobilen, men at de fleste nu har udsolgt på grund af høj efterspørgsel.

Ifølge den først omtalte butiksindehaver så er den blå / lilla model på vej i løbet af denne uge.

Vi har kontaktet Samsung for at få en officiel melding om tyvstarten, dog har Samsung til Mobilsiden.dk, ikke kunne kommentere på formodningen om mobilsalget i Dubai, men fortæller at den globale salgsstart er den 29. maj, og at vi i Danmark også vil se mobilen i butikkerne samme dag.

Læs mere:
– Galaxy S III hacket inden lancering
– Massive forudbestillinger på Galaxy S III