Mulige priser på Microsoft Lumia 950 og 950 XL ude før tid

De mulige priser på Microsofts kommende topmodeller, Lumia 950 og Lumia 950 XL, er afsløret af en spansk forhandler.

Mulige priser på Microsoft Lumia 950 og 950 XL ude før tid

Årets to helt store topmodeller fra Microsoft med Windows 10 installeret får formentlig snart debut, efter invitationer sidste uge blev sendt ud. Nu er mulige europæiske priser på de to Windows 10-telefoner fra Microsoft dukket op.

Læs også: Microsoft inviterer til event: Nye Lumia-smartphones på vej

Det er den spanske internetforhandler, ecomputer, som af uvisse årsager tilføjede – og slettede igen –  de to telefoner på hjemmesiden med modelnumre og priser. Af siden fremgår det, at Lumia 950 XL får en europæisk pris på 749 euro direkte omsat til små 5.600 kroner.

Den mindre Lumia 950 står derimod til en pris på 659 euro, hvilket er 4.900 kroner. Der er dog altid visse forbehold at tage. Først kan de europæiske priser ikke direkte oversættes til danske priser, så forvent et par hundrede kroner oveni. Dernæst kan hjemmesiden i teorien blot have tilføjet produkterne uden reelt at have kendskab til priserne. Historisk set plejer forhandlere dog at være gode indikatorer på de faktiske priser.

Læs også: Første kvalitetsfotos af Lumia 950 lækket

De to Microsoft-smartphones bliver altså næppe to billige modeller, men med de specifikationer, som de også ventes at ankomme med, er der bestemt heller ikke grund til at tro dette. Det bliver altså i den dyre ende af smartphones som Samsung Galaxy S6, LG G4, Sony Xperia Z5 og iPhone 6S, som Lumia 950 og 950 XL skal konkurrere imod.

Selv om det ikke fremgår direkte af invitationen fra Microsoft, forventes de to telefoner at blive annonceret tirsdag den 6. oktober i New York.

Lumia 950: Foreløbige specifikationer

  • Skærm: 5,2″ 1.440 x 2.560 (QHD) pixels
  • Processor: 64-bit hexa-core Qualcomm Snapdragon 808
  • Lagerplads: 32 GB intern lagerplads og 3 GB RAM med microSD-udvidelse
  • Kamera: 20 MP PureView-kamera med Carl Zeiss-optik, 5 MP frontkamera
  • Batteri: 3.000 mAh

Lumia 950 XL: Foreløbige specifikationer

  • Skærm: 5,7″ 1.440 x 2.560 (QHD) pixels
  • Processor: 64-bit octa-core Qualcomm Snapdragon 810
  • Lagerplads: 32 GB intern lagerplads og 3 GB RAM med microSD-udvidelse
  • Kamera: 20 MP PureView-kamera med Carl Zeiss-optik, 5 MP frontkamera
  • Batteri: 3.300 mAh

Videre nyt om Smartphone

Her finder du næste interessante vinkel i sagen. mobilsiden har holdt fast i temaet. 20/9/2015 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med en artikel omkring Overblik: iOS 9 slippes løs, Honor 7 til test og vildt koncept fra Samsung – Følg den videre histore her. Se også seneste nyt om tematikken ved at trykke her..