Musik på mobilen – Hvornår er det lovligt? [BAGGRUND]

Mobilen er for mange blevet det central omdrejningspunkt, når det gælder musik. Vi lytter til musik når vi cykler, kører i tog eller på anden måde er på farten. Men også i hjemmet bruges telefonen ofte som primært device når der skal lyttes til musik. Med kabel eller trådløs forbindelse, sender vi yndlingsmusikken ud af højtalerne på stereoanlægget, og ingen kan høre forskel på et købt stykke musik, og et nummer hentet ulovlig.

Men hvad er lovligt og hvad er ikke lovligt, når der gælder musik på mobilen?

Der er nok ikke mange der er i tvivl om, at hvis man køber sin musik hos iTunes, eller betaler et månedligt abonnement hos for eksempel Spotify, Wimp, Deezer, Xbox Music eller andre store streamingtjenester, så er man på rimelig sikker grund.

Men hvad med alle de andre muligheder der er for at lytte til musik på mobilen og nettet?

En simpel søgning på diverse app-stores, afslører hurtigt en række apps der ganske gratis giver adgang til musik.

Applikationerne tilbyder musikken på flere forskellige måder. Nogle apps henter lydsporet fra YouTube, mens kilden til andre musikfiler er mere uklar.

I nogle tilfælde er musik-applikationerne forsynet med reklamer, men disse kan hurtigt fjernes, ved at betale et mindre beløb på typisk under 20 kroner.

Udover at lytte til musikken online, er det også muligt at kopiere filerne til musikbiblioteket på mobilen, og dermed oprette egne playlister og favoritter.

Men ved at bruge sådanne apps, der for nogle sikkert vil virke tiltrækkende, bevæger man sig ind i et område, hvor regler om ophavsret ofte krænkes. Udviklerne bag applikationerne har ikke aftaler med rettighedshaverne, pladeselskaber, musikere, sangskriver og sangere, der dermed snydes for den indtægt de er berettiget til.

Rettighedsalliancen, der tidligere gik under navnet Antipiratgruppen, forsøger at dæmme op for de ulovlige kilder til musik.

”Vi går med køller efter bagmændene, og guider og vejleder brugerne”, siger Mikala Lene Poulsen fra Rettighedsalliancen til Mobilsiden.dk

Dermed er det lagt op til en benhård linje over for dem der gør musikken tilgængelig, uden aftaler med rettighedshaver. Samtidig skal brugerne som tilsigtet eller utilsigtet, har benyttet sig af ulovlige tjenester, ikke umiddelbart frygte at Rettighedsalliancens advokater pludselig banker på døren.

Rettighedsalliancen forsøger gennem kampagner, at fortælle den almindelige bruger, hvornår de bevæger sig fra det lovlige til det ulovlige, og vejleder om hvor de kan finde legale alternativer.

Umiddelbart skulle man tro, at applikationer med ulovligt indhold hurtigt kunne begrænses, hvis udbyderne af applikationer blacklistede dem fra deres butikker (f.eks. App Store, Google Play og Windows Phone Store)

Hos Microsoft, der bestyrer Windows Phone Store, forklarer man til Mobilsiden.dk, at app-udbyderne skal respektere opretshavsloven, og det er app-udbydernes ansvar at reglerne overholdes. App-udbyderne har accepteret dette ansvar, da de oprettede deres konto til publicering af apps i Windows Phone Store.

Microsoft har ikke mulighed for at kontrollere, om der foreligger aftaler mellem app-udbyderen og rettighedshaver, og derfor kan der komme applikationer på Windows Phone Store, som ikke overholder reglerne.

Microsoft har dog mulighed for at anmode app-udbyderne om at ændre på deres app, eller helt fjerne den, såfremt den ikke overholder reglerne i Microsoft App Developer Agreement.

Men når man som forbruger skal navigere blandt de mange udbydere af musik, kan det være svært at vide, hvornår man betræder den lovlige sti, og hvornår man skræver ind på illegalt område.

Derfor lyder rådet fra Rettighedsalliancen: Hvis det er for godt til at være sandt, så er det det formentlig også. Mange spil- og casinoreklamer er ofte et rigtigt godt tegn på, at man har bevæget sig ind på et område hvor ophavsretten potentielt kan være krænket.

Vil man være på den sikre side, findes der på www.sharewithcare.dk en oversigt over lovlige tjenester, hvor ophavsretten bliver respekteret.