MWC: Sony Ericsson vil præsentere QWERTY-telefon

I aften holder Sony Ericsson pressemøde, og Mobilsiden.dk erfarer at der vil blive præsenteret en QWERTY-mobil.

MWC: Sony Ericsson vil præsentere QWERTY-telefon

I aften klokken 19.00 starter Sony Ericssons pressemøde i Barcelona, men allerede nu er det blevet afsløret, hvad Sony Ericsson blandt andet vil præsentere.

Det er telefonen med kodenavnet Reese som er lækket, og den ser ud til at have et fuldt QWERTY-tastatur, samt fokus på socialt netværk, personlig kommunikation og lignende.

Designet er unikt, da skærmen kan slides på forskellige måder, og på den måde afslører det fulde tastatur. Reese ser ud til at være forholdsvis stor, men er dog ingen smartphone.

Der er ikke blevet afsløret flere specifikationer, men Mobilsiden.dk følger selvfølgelig pressemødet klokken 19.00 live her på siden.