Mystisk ups-lancering af Lumigon T2 – på vej til Asien

Lumigon er parat til at sende deres første telefon på markedet i Asien, og Europa inden længe, fortæller den danske producent til Mobilsiden.dk.

Mystisk ups-lancering af Lumigon T2 – på vej til Asien

T2, den danske Lumigon-smartphone, har flere gange været forsinket, men nu skulle den være på vej til de første forbrugere.

– ”Vi er på vej på markedet i Asien,” siger kommunikationsansvarlig Rikke Juul Hansen fra Lumigon til Mobilsiden.dk.

Det eneste hun vil tilføje yderligere er at ”vi forventer at komme til Europa inden længe”.

Hverken priser, lanceringslande eller om produktet bliver solgt via operatører eller i fri handel, vil producenten komme med oplysninger om.

Lanceringen virker på flere måder mystisk, da en producent ofte vil have et større line-up af oplysninger eller budskaber parat, når nye produkter skal sendes på markedet.

Lumigon bekræfter dog, at T2 sendes på markedet med de specifikationer, som står nævnt på firmaets website.