Næste års iPhones får 5G-modem fra Samsung

Qualcomm bliver ikke den eneste leverandør af 5G-modem til næste års iPhones. Samsung vil også have en bid af kagen.

Næste års iPhones får 5G-modem fra Samsung

Det kunne se ud til at Samsung er ved at lande en stor kontrakt på 5G-modem med selveste Apple. Intel er ude af markedet og tilbage er de store leverandører Qualcomm og Samsung.

Apple kunne sagtens holde sig til en enkelt leverandør, men det har tidligere vist sig at kunne blive dyrt. Den kendte analyst Ming-Chi Kuo mener, at Qualcomm og Samsung kommer til at deles om at levere 5G-modem til Apples iPhones i 2020, hvilket ville give Apple muligheden for bedre at kunne presse priserne. De to leverandører vil ligge i direkte konkurrence, hvilket kunne tvinge dem til at underbyde hinanden.

Med iPhone X var Samsung den eneste leverandør af OLED-skærmen, som kunne tilbyde den kvalitet og mængde Apple havde brug for. Det betød at Samsung kunne tillade sig at tage en langt højere pris. Det siges at denne aftale indbragte Samsung i omegnen af 22 milliarder dollars. Det vil Apple tydeligvis gerne undgå med dette træk.

Læs også: Qualcomm skal alligevel levere 5G-modem til Apple

Det tyder derfor også på, at det først bliver til næste år, der kommer 5G til iPhones. 

Apple iPhone Xi afstøbninger
Lækkede afstøbninger af hvad der skulle være dette års iPhone Xi, som ikke ser ud til at få 5G. Foto: slashleaks

Samsung findes flere steder i iPhones

Det er ikke kun skærme og måske 5G-modem man finder i iPhones. Samsung har nemlig længe været leverandør til indmad i iPhones. De har blandt andet leveret RAM og lagerplads.

Læs også: TDCs 5G-netværk klar næste år

Efterfølgende om emnet

Temaet er stadig relevant. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 9/4/2019 fortsatte vi fortællingen med et indlæg med tematikken iPhonen er mere populær blandt tenagere end nogensinde før – Du læser den her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.