Næste års iPhones kan få fleksibelt OLED-panel fra LG

LG er snart klar til at masseproducere deres fleksible OLED-panel. Apple er angiveligt interesseret i en aftale, der vil gøre LG til skærmleverandør på næste års iPhones.

Næste års iPhones kan få fleksibelt OLED-panel fra LG

Vi mangler stadig at få lanceret dette års iPhone-modeller, hvilket sandsynligvis sker i september måned. Men det afholder ikke rygterne om næste års iPhones fra at svirre.

Læs også: Apple iPhone 11 kommer med Lightning port

Et koreansk medie melder nu, at LG kan blive leverandør af skærmpaneler til næste års iPhone-modeller, og måske allerede kan levere et mindre antal paneler til de telefoner, Apple planlægger at lancere i år.

Samsung Galaxy Fold test
Samsung har haft store problemer med lanceringen af Galaxy Fold. Foto: Samsung

Ifølge etnews.com vil LG være klar til at masseproducere deres fleksible OLED-paneler allerede i år, og Apple er angiveligt interesseret i at indgå en aftale med den koreanske producent. Der spekuleres i, at den amerikanske gigant planlægger at lancere iPhones med fleksible skærme til næste år.

Apple har tidligere brugt LG som leverandør af skærme, men kun som en backup-løsning, da Samsung stort set altid har været Apples foretrukne producent. Hvis Apple og LG kan blive enige om en aftale kan det betyde, at Samsung mister en væsentlig markedsandel, på et marked de ellers dominerer.

Læs også: Samsung Galaxy Fold er nu redesignet og klar til lancering

LG har efter sigende stadigvæk nogle tekniske problemer med den fleksible skærm. De skal selvsagt løses, inden en masseproduktion bliver sat i værk. Men hvis alt går vel, er produktionen planlagt til at starte i tredje kvartal af 2019. Om den fleksible skærm betyder en decideret foldbar enhed fra Apple tør vi ikke spå om, men hvis det er tilfældet, er det noget, der kan sætte både Samsung og Huawei under pres. Begge Apples konkurrenter har udskudt deres foldbare enheder, navnlig Samsung har været igennem en regulær krise med deres Samsung Galaxy Fold.

Skulle Apple formå at lancere en funktionel, foldbar enhed i første forsøg, må det siges at være en spand koldt vand i ansigtet på Huawei og Samsung.

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Fortællingen sluttede absolut ikke her. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 23/7/2019 gik vi videre med artiklen Apple iPhone 11 kommer med Lightning portKlik her for den efterfølgende artikel.. Seneste tidende om temaet kan du læse her..