Næste ”Nexus”-mobil kun dual-core?

Hvis de lækkede specifikationer holder vand, så ser det ud til Google’s næste Nexus-mobil er en dual-core telefon.

Næste ”Nexus”-mobil kun dual-core?

Det ser ud til, at der endnu engang er sluppet tidligere oplysninger ud omkring en kommende Samsung-telefon, som har kodenavnet ”GT-i9260 Nexus”. Google’s Galaxy Nexus hedder GT-i9250. Det skriver SamMobile.com.

Ser man nærmere på specifikationerne for GT-i9260, som også lyder navnet Superior, ligner det også at skærmstørrelsen på 4,65 tommer har været tilfredsstillende. Skærmen er dog opgraderet til en Super AMOLED HD skærm.

Men ud fra de lækkede specifikationer, så ser det også ud til Google ikke vil hoppe med på quad-core bølgen, men i stedet fortsætte med en Cortex A9 dual-core processor som i den nuværende Galaxy Nexus. Dog er den opgraderet fra 1,2 GHz til en 1,5 GHz.

Kameraet vil ifølge specifikationerne blive på 8 megapixels og frontkameraet på 1,9 megapixels. Hukommelsen vil være på 16 GB intern, samt have muligheden for at udvide med microSD-kort.

At Google vælger en dual-core vil så vise, at Android 4.1 kører uden problemer med en dual-core processor.

nexus google