Navigation fra Navigon klar til Android-mobiler

Mobiltelefoner som HTC Hero og Legend der kører på Android-systemet, kan nu installere Navigons MobileNavigator.

Navigation fra Navigon klar til Android-mobiler

Navigon har netop frigivet MobileNavigator i Android Market, der er programbutikken i Googles Android-mobilsystem, der blandt andet findes på en række HTC telefoner.

Programmet indeholder en fuldblods bilnavigation med funktioner som vognbane- og hastighedseassistent og Reality View Pro.

Navigon MobileNavigator kan hentes gratis i Android Market, og frit prøves i 30 dage. Efter installationen downloades kortmaterialet via enten mobilens 3G-dataforbindelse eller det trådløse netværk i telefonen.

Vær opmærksom på, at download over dataforbindelsen takseres til gældende takster hos teleselskabet. Derfor anbefales det, at bruge trådløst netværk, som er gratis.

Efter udløbet af prøveperioden kan den skandinaviske version købes for 429 kroner. Europaudgaven ligger på 699 kroner.