Navigon for Android opdateret

Navigations-virksomheden Navigon er nu klar med en opdateret app til Android, der blandt andet har fået en forbedret brugerflade.

Navigon for Android opdateret

Navigations-applikationen ‘Navigon for Android’ er blevet opdateret til version 4.0, og har i den forbindelse fået en række nye funktioner, ligesom brugerfladen er væsentligt forbedret.

Med version 4.0 følger blandt andet ”Nyeste kort garanti”, og det er muligt at lagre kort offline.

Det er desuden muligt at tilkøbe en række funktioner ‘in-app’, blandt andet en guide til Michelin restauranter, og en ‘Akut Nødhjælp’-pakke, der blandt andet guider dig til nærmeste hospital, apotek eller lign.

Applikationen virker også til Android-tablets med Honeycomb.

Navigon for Android er klar i Android Market og koster 375 kroner. Har man allerede applikationen kan den nu opdateres.

android navigon