NemID bliver mobil i slutningen af 2012

Omkring slutningen af i år bliver det muligt at bruge NemID på smartphones og tablets.

NemID bliver mobil i slutningen af 2012

Det bliver ved udgangen af 2012 muligt at anvende NemID på smartphones og tablets, forventer Digitaliseringsstyrelsen, myndigheden med ansvaret for NemID, ifølge Computerworld.dk.

Hidtil har NemID på mobilen været forbeholdt brug i applikationer, som f.eks. mobilbanken fra Danske Bank.

Styrelsen er i gang med at undersøge forskellige løsningsmodeller, og i marts tages der beslutningen om, hvilken løsning der skal udvikles.

Hen mod slutningen af 2012 forventes det, at NemID er parat til at blive mobil.