Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   NemID nøgleappen er ikke populær nok

NemID nøgleappen er ikke populær nok

Finans Danmark skriver, at det gode gammeldags pap-nøglekort stadig er det foretrukne, når NemID skal bruges. Det skal ny kampagne lave om på.

Finans Danmark og Digitaliseringsstyrelsen, der sammen står bag den nye NemID kampagne, skriver i dag, at kun er lidt over en tredjedel af os, der bruger NemID nøgleappen i stedet for det gammeldags papkort.

På trods af at Danmark er et af de mest digitaliserede lande, så er der kun 38 procent af danskerne der hiver mobilen frem, når der logges ind med NemID. NemID nøgleappen har eksisteret siden maj 2018, hvor den på få måneder blev hentet hele 1 million gange af danskerne. Men nu vil folkene bag gerne have endnu flere med.

"Vi vil gerne fortælle alle danskere, at NemID nøgleappen gør det hele lidt nemmere - uanset alder, behov og hvilken smartphone du har. Selvom 1,8 mio. danskere allerede bruger telefonen, er der stadig 3,2 millioner danskere, der har et NemID, men som endnu ikke bruger nøgleappen. De skal vide, at her er der altså et alternativ, der er nemt og sikkert - og som kan gøre hverdagen lidt lettere",

siger Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

I aldersgruppen 18-49 år bruger 40 procent NemID-appen, men herover daler tallet til 30 procent. Og det er netop disse kampagne primært skal rettes mod.

"Vi er meget glade for, at danskerne har taget så godt imod nøgleappen. Den er et eksempel på, hvordan vi i samarbejde - på tværs af finanssektor og det offentlige - kan skabe løsninger til gavn og glæde for borgerne. Derfor håber vi også, at endnu flere vil bruge nøgleappen. Også fordi app-brugere er flittigere NemID-brugere, så de får mere ud af de løsninger, som vi i bankerne og det offentlige tilbyder"

siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.

Få måneder efter lanceringen af NemID-appen blev den hurtigt en af de mest populære apps i appbutikkerne.
Få måneder efter lanceringen af NemID-appen blev den hurtigt en af de mest populære apps i appbutikkerne.

Brugerne af NemID-appen er tilfredse med den

Dem der bruger appen er generelt tilfredse med den. I en ny imagemåling kan man se, at 98 procent af de adspurgte, der enten ”bruger” eller ”har brugt” nøgleappen, er tilfredse med den. På både Google Play og Apples Appstore giver brugerne udmærkerede anmeldelser, hvor den ligger på henholdvis 3,9 ud af 5 og 3,6 ud af 5.

Læs også: Håndholdt mobil i bilen koster nu et klip i kørekortet

Fakta om NemID nøgleappen

  • Kendskabsgrad til nøgleappen er steget fra 56% til 78%
  • Kendskabet er størst blandt de 30-44-årige med 83%
  • Antallet af aktive brugere er 1,8 mio. danskere
  • Tre ud af fire unge i alderen 18-29 år bruger NemID oftere, fordi de har den digitale NemID nøgleapp
  • 86% af danskerne nærer en ”høj” eller ”meget høj” tillid til NemID – tilliden er steget siden målingen i 2018.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies