NemID på mobilen vil koste 100 millioner kroner

En mobiludgave af NemID lader vente på sig. Finansloven for 2014 afsætter 100 millioner kroner til udviklingen.

NemID på mobilen vil koste 100 millioner kroner

NemID er uanvendelig på de mobile platforme, med mindre sikkerhedssystemet er indarbejdet i en applikation. Tilsyneladende er der nu vilje fra det offentliges side, til at ændre på denne problemstilling.

I regeringens finanslovsforslag for 2014 bliver udgifterne til NemID mere end fordoblet, skriver Version2.

Ifølge forslaget udgør den offentlige andel til udviklingen af en mobil NemID-løsning 50 millioner kroner. Derudover skal bankerne bidrage med 50 millioner kroner.

Tilbage i begyndelsen af 2012 var der tale om, at NemID til mobilen ville være klar i slutningen af året, men denne plan er udskudt flere gange.

 – Uvished om NemID’s fremtiden på mobilen

Efter udmeldingen fra finansministeren lader det til, at der fortsat går længe inden en egentlig mobil NemID-løsning er klar til lancering. Dertil kommer det faktum, at finansloven for 2014 skal vedtages og pengene bevilges.

I Norge har bankerne taget konsekvensen af sikkerhedsproblemerne i Java, der også er en del af NemID i Danmark, og smidt Java på porten.