Netadgang fra mobilen er forbudt i arbejdstiden
Virksomhederne vil have medarbejderne på nettet ude i marken.
To ud fra tre ledere synes det er vigtigt, at medarbejderne har adgang til nettet overalt, men paradoksalt nok, begrænser syv ud af 10 virksomheder helt eller delvist adgangen til det mobile internet.
Det viser en undersøgelse som Userneeds har lavet for Telenor blandt 558 ledere.
Hos de offentlige arbejdsgivere har 35,2 procent forbudt deres medarbejdere at gå på nettet fra mobilen. På det private arbejdsmarked er tallet kun 20,3 procent.