Nexus 10 tablet fundet i billedinformation

Et billede kan have bragt mere brænde til bålet, hvad angår rygterne om en Nexus 10 tablet, fra Samsung og Google.

Nexus 10 tablet fundet i billedinformation

Tidligere på måneden skrev vi om et rygte der kunne fortælle, at Samsung og Google er gået sammen om at lave en Nexus tablet.

Kan en Nexus 10 tablet være på vej?

Enheden skulle efter sigende hedde Nexus 10, en 10 tommer tablet med en meget høj skærmopløsning, på hele 2.560 x 1.600 pixels, hvilket skulle give enheden en pixel-tæthed på 299 PPI.

Men nu kan et billede spottet på foto-tjenesten Picasa måske bringe os tættere på en bekræftelse af enheden, hvis navn er blevet spottet i billedinformationerne fra billedet.

Google inviterer til Android event – bliver det en Nexus?

Om det er manipulerede data, eller om det rent faktisk er et billede der er taget med Nexus 10, er uvist.

Billedet kan ses herunder og måske vi får flere informationer under Googles Android event den 29. oktober.

Google Nexus 10 informationer
Her er informationerne fra fotoet der angivenligt skulle være taget med Google Nexus 10. (Foto: Picasa.com)