Nexus 4 på vej mod Lollipop

Googles Nexus 4 er også godt på vej til at blive opdateret til Android 5.0 Lollipop

Nexus 4 på vej mod Lollipop

Udrulningen af Android 5.0 er startet, og nu er turen også kommet til Googles Nexus 4, som blev lavet i samarbejde med LG. Opdateringens factory image er dukket op på udviklersiden, men også gennem luften er opdateringerne begyndt.

Med opdateringen af Nexus 4, så er det kun netværks-versionerne af Nexus-tabletterne der endnu ikke har fået en opdatering til Android 5.0.

Læs også: Samsung Galaxy S5 måske med Android Lollipop i år

Opdateringen fylder omkring 400MB for Nexus 4, og man skal bruge 500MB ledig lagerplads for at få opdateringen installeret. Desuden skal der være mindst 50 procent batteri på telefonen.

Vi har hørt forlydender om, at Android 5.0 Lollipop så småt skulle begynde at dukke op på flere andre telefoner omkring dette tidspunkt, og det bliver spændende at se, hvor hurtigt denne store opdatering breder sig.