Nexus 6 fotograferet ved siden af LG G3

En mulig Nexus 6 er her, der og alle vegne, og nu også fotograferet ved siden af en anden stor Android mobil

Nexus 6 fotograferet ved siden af LG G3

Apple har stjålet mange overskrifter de sidste par dage, men nu vil Google i førersædet. I forgårs hørte vi rygter om et Google event i midten af oktober, helt konkret den 15. eller 16.

Læs også: Nexus i midt oktober – Android L i november

Der gik dog kun en enkelt dag, før der kom et computergenereret billede frem, som viste designet af en mobil, som kan være Nexus 6 eller Nexus X. Nu er der gået yderligere en dag, og nu er der kommet et billede frem af modellen, som lægger design til de mange rygter.

Læs også: Flere Nexus 6-detaljer og udseende dukket op

Som man kan se på billedet, er der et tydeligt Motorola logo, og modellen kaldes Shamu. Om det reelt er en ny Nexus enhed, eller en ny Motorola model, det vil fremtiden vise.

Når man ser Nexus 6 ved siden af LG G3, er det dog ganske sikkert, at her er tale om en stor mobil, da LG G3 huserer en 5,5″ skærm. Nexus 6’s rygtede 5,9″ skærm kan dermed være meget præcist estimeret.

Hvad synes du om designet? Er den lige tilpas eller er den for stor, og håber du på en “mini”-udgave?