Nexus 7 kan nå uventede høje salgstal
Ud fra en rapport udarbejdet af Digitimes.com, har hjemmesiden tech-thoughts.net udarbejdet et estimeret salg af Google Nexus 7 tablet.
– Bekræftet: Nexus 7 kommer til Danmark
Analysen peger på Googles mål om at nå tre millioner enheder inden årets udgang, er let at opnå. Det nuværende salg er udregnet til at ligge på en million solgte enheder.
Men tech-thoughts har regnet videre på tallene og kommet frem til, at Google i tredje kvartal kan nå et salgstal på tre millioner enheder, og at salget vil fortsætte med at stige igennem fjerde kvartal, til mellem tre og fem millioner enheder.
De tal lagt sammen med nuværende salgstal giver et estimeret salgstal i 2012 på mellem syv og ni millioner enheder.
Læs også:
– Her er alt om Google Nexus 7
– Guide: Sådan køber du Nexus 7 i udlandet