Nexus 9 rygtes med konkret lanceringsdato

Der er nu forlydender om en konkret lanceringsdato for den kommende Nexus 9 tablet produceret af HTC

Nexus 9 rygtes med konkret lanceringsdato

Paul O’Brien er en af mændene bag MoDaCo, som er et site og en ROM for mobilentusiaster, og han har hørt, at den næste tablet i Nexus-serien, Nexus 9, vil blive lanceret den 16. oktober.

Der er endnu ingen meldinger om en præsentationsdato for Nexus 9, men en lancering den 16. oktober sammenholdt med tidligere rygter kunne tyde på en dag sidst i september.

Læs også: Googles luksus-Nexus lagt på køl

Datoen kommer fra en anonym tipper, som har talt med Paul O’Brien, så det er altså ikke til at verificere kilden. O’Brien stoler dog nok på denne tipper til at melde datoen ud på Twitter.

En del detaljer omkring den kommende Nexus 9-tablet er allerede ude på rygtebasis, og derudover er det bestemt ikke utænkeligt, at Google vil præsentere Android L på samme tid. Navnet var dengang Nexus 8, men efter NVIDIA har nævnt den som Nexus 9, så må det være navnet.