Nexus Prime kan se dagens lys onsdag

For nylig aflyste Samsung og Google et fælles pressemøde. Nu er et nyt stablet på benene - formentlig med Nexus Prime-mobilen som gæst.

Nexus Prime kan se dagens lys onsdag

Der var store forventninger til Samsung og Googles fælles-pressemøde, som blev aflyst på grund af Apple-medstifter Steve Jobs’ død. Nu er det imidlertid snart tid til at få afsløret, hvad de to selskaber har i posen, skriver 9to5google.com.

Invitationerne til et nyt arrangement onsdag den 19. oktober er således blevet sendt ud, og i stedet for San Diego, USA, bliver det Hong Kong, som skal lægge grund til præsentationen.

Det formodes, at sløret vil blive løftet for den kommende udgave af Android-styresystemet – den såkaldte Ice Cream Sandwich – samt en ny smartphone ved navn Nexus Prime.

Læs også:
– “Flere Nexus Prime-rygter: 1.5 GHz og skuffende batteritid”

– “Næste Google Nexus-mobil er afsløret”