Nokia 2 på vej: Her er de første billeder

Nokia er på vej med en ny og endnu billigere Android-smartphone kaldet Nokia 2. De første pressefotos er nu dukket op.

Nokia 2 på vej: Her er de første billeder

Nokia har tidligere på året lanceret flere billige Android-mobiler, heriblandt Nokia 3, som ikke koster mere end 1.199 kroner. For dette beløb får du en 5” HD-skærm, en 4G-forbindelse, 8 megapixel kamera, 16 GB lagerplads og 2 GB RAM.

Læs også: Nokia 8 – klassiske dyder hersker [TEST]

Det finske firma bag det tilbagevendte Nokia, HMD Global, mener dog, at det kan gøres endnu billigere.

Derfor er producenten nu på vej med en ny Nokia 2, som skal være et endnu billigere bud på en smartphone, der ydelsesmæssigt ikke behøver at kunne meget mere end det mest nødvendige.

Det er Twitter-tipsteren Evan Blass, der i forrige uge afslørede fire knivskarpe pressefotos af budgetmobilen. Her ses et meget simpelt og minimalistisk design i hvid og sort og med et lille, aflangt kamerahus på bagsiden stærkt inspireret af de øvrige Nokia-smartphones med Android.

Læs også: Er Nokia tilbage på rette spor? [AFSTEMNING]

Hos den amerikanske godkendelsesinstans FCC har et dokument også for nyligt afsløret, at der kommer til at være et enormt batteri på hele 4.000 i den lille Nokia 2. Den ventes også at få en 4,5” HD-skærm og den strømbesparende Snapdragon 212-processor, så der er bestemt potentiale for en suveræn battertid. Øvrige specifikationer på Nokia 2 lyder på 8 GB lagerplads, 1 GB RAM og et 8 megapixel bagkamera samt et 5 megapixel frontkamera.

Nokia 2 ser med andre ord ud til at blive en stærkt konkurrent til Moto C, som kun koster 899 kroner. Nokia 2 vil formentlig også få et prisskilt under eller lige omkring de 1.000 kroner.

Det er endnu uvist, hvornår Nokia 2 bliver offentliggjort, men datoen 5. oktober, som kan ses på telefonens låseskærm på pressebillederne, er en indikation på, at den enten afsløres eller lanceres denne dag.

Mere om tematikken

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. 12/9/2017 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med artiklen Qualcomm reminder: Android er først med de nye featuresKlik her for den påfølgende artikel.. Læs også seneste nyt om emnet her.