Nokia 2720 lanceret: klassikeren er blevet moderne

Nokia 2720 er netop lanceret i en ny og moderne udgave. Den er stadig nem at betjene, men har 4G-netværk og apps som Google Maps, Facebook.

Nokia 2720 lanceret: klassikeren er blevet moderne

Det er ikke kun nye smartphones Nokia viser frem i dag. Finske HMD lancerer også de mere klassiske Nokia 800 TOUGH og Nokia 2720. Nokia 800 TOUGH er en ekstra hårdfør håndværker-mobil og Nokia 2720 er en sammenklappelig trykknap-mobil med to skærme.

Begge mobiltelefoner er udstyret med ret imponerende funktioner for en klassisk trykknap-mobil. De kan begge tilgå det hurtige 4G-netværk og styresystemet KaiOS giver nye muligheder, som fx navigation med Google Maps, Facebook, kommunikation med Whatsapp og indbygget Google Assistent.

Læs også: Nokia 7.2 og Nokia 6.2: Tredobbelt kamera og Android One

Nokia 2720

Nokias klassiske 2720-model er tilbage – smartere end nogensinde. Nokia 2720 er stadig nem at betjene og bruge, men har denne gang fået tilføjet nye funktioner som Google Maps, Facebook, Whatsapp og 4G-netværk. 

Nokia 2720 er en flip-telefon med store knapper og to skærme. Den udvendige skærm på 1,3 tommer giver mulighed for at se meddelelser eller se hvem der ringer, før man åbner den. Den indvendige skærm er på 2,8 tommer i QVGA. Den er udstyret med det simple og brugervenlige KaiOS styresystem, der er blevet udstyret med en moderne appbutik. Har man lyst og mod på det, så kan man hente apps Nokia 2720. Facebook, Whatsapp, Google Maps, Google Assistent og mange flere kan installeres på Nokia 2720 og tage brug af det hurtige 4G-netværk.

Indbygget er et 1500 mAh batteri, GPS, WiFi, Bluetooth, 3,5mm jackstik og så er den HAC kompatibel. HAC kompatibel står for Hearing Aid Compatible og betyder, at Nokia 2720 kan arbejde sammen med gængse høreapparater.

I nødstilfælde kan Nokia 2720’s nødknap skabe ro i sindet. Et tryk på knappen sender en nødtekstmeddelelse, inklusive den aktuelle placering, og ringer en efter en op til fem nødkontakter i adressebogen.

Pris og tilgængelighed på Nokia 2720:
Nokia 2720 koster vejledende 799 kroner. Vi ved endnu ikke hvornår den lander i de danske butikker.

Nokia 2720 flip
Foto: Nokia

Specifikationer på Nokia 2720

Nokia 2720 specifikationer
Mål
(klappet sammen)
54,5 mm x 104,8 mm x 18,7 mm
Skærm 1,3″
2,8″ QVGA
Chipsæt Qualcomm 205
Batteri 1500mAh
RAM 512MB
Lagerplads 4GB
Plads til MicroSD op til 32GB
Kamera 2MP
Software KaiOS
Andet 4G netværk
WiFi
Bluetooth 4.1
GPS
3,5mm jackstik
Nødknap