Nokia 3310 kan få debut i april – Nokia 3, 5 og 6 i maj

Nokias tre nye smartphones - Nokia 3, 5 og 6 - samt den nye udgave af den ikoniske Nokia 3310 kan lande i butikkerne allerede i løbet af april og maj måned.

Nokia 3310 kan få debut i april – Nokia 3, 5 og 6 i maj

Ventetiden er snart ved at være ovre, hvis du vil have fingrene i en af de fire nyheder fra det nye Nokia, som er genopstået under en ny konstruktion, hvor det nye finske firma HMD global med tidligere Nokia-topfolk i spidsen har fået rettighederne til at producere smartphones og tablets med Nokia-navnet.

Nokias opdaterede version af en af smartphonehistoriens helt store klassikere, Nokia 3310, kan nemlig købes allerede i slutningen af denne måned – i hvert fald i Malaysia. Det mener hjemmesiden VTECH at vide fra anonyme kilder. Samtidig lyder det også, at de tre Android-smartphones, Nokia 3, Nokia 5 og Nokia 6, lander i butikkerne i løbet af maj måned.

Nokia 3 kommer til salg i starten af maj, Nokia 5 midt på måneden og til sidst kan topmodellen Nokia 6 købes sidst i maj måned, lyder det frahjemmesiden.

Læs også: Hands-on med Nokia 3, 5 og 6 – Finsk kvalitet gør comeback

Da Nokia præsenterede nyhederne ved Mobile World Congress i Barcelona sidst i februar måned, lød det, at lanceringen vil finde sted i 120 forskellige lande samtidig. Om det endnu er tilfældet, eller om det bliver som hjemmesiden VTECH mener at vide det, er endnu uklart.

Netop VTECH har dog en god historik hvad angår Nokia-rygter. Det var samme hjemmeside, som kunne afsløre flere dage før den officielle udmelding, at Microsoft ville sælge sin telefonafdeling fra sig. Det var også VTECH, der kunne afsløre flere detaljer om den nye Nokia 3310 flere dage, før den blev afsløret.

Efter afsløringen af de nye Nokia-mobiler bekræftede HMD global over for Mobilsiden, at alle tre smartphones og Nokia 3310 kommer til Danmark i løbet af 2. kvartal i år, og det er altså det kvartal, vi er inde i nu. Og med en verdensomspændende lancering af telefonerne i de mange lande er der altså en ganske stor sandsynlighed for, at lanceringstidspunkterne for Malaysia også gælder i Danmark.

Mere til historien

Emnet er stadig relevant. mobilsiden kunne ikke lade være. 4/4/2017 publicerede redaktionen historien Android overhaler Windows i udbredelseKlik her for at åbne artiklen.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..