Nokia 6303 Classic – god til prisen

Nokia 6303 Classic har samlet en lang række funktioner til næsten ingen penge. Den har blandt andet kamera, farveskærm, musikafspiller og meget mere.

Nokia 6303 Classic – god til prisen

Nokia 6303 Classic er formentlig efterfølgeren til 6301, og den kommer i et smart design i rustfrit stål. Den vejer 96 gram, og har samlet de mest basale funktioner – plus lidt ekstra.

Telefonen har et kamera med 3,2 megapixels, samt mulighed for LED-flash og videooptagning. Farveskærmen er på 2,2″, og har 16 millioner farver og 320×240 pixels.

Der er 17mb intern hukommelse, men der medfølger samtidig et microSD-kort med 1 GB. Dette kan udvides med op til 4 GB. 6303 Classic har også Bluetooth, 3,5mm jackstik, FM-radio og musikafspiller.

Nokia 6303 Classic kommer på markedet i andet kvartal til en pris på 1.250 kroner inkl. moms.

Specifikationer

Størrelse: 108,8 x 46,2 x 11,7 mm.
Vægt: 96 gram.
Skærm: 2,2″, 16 millioner farver, 320×240 pixels.
Kamera: 3,2 megapixels, LED-flash, MPEG4-videooptagning
Hukommelse: 17mb intern, 1 GB microSD, op til 4 GB
Netværk: EGSM 900, 1800, 1900
Forbindelser: Bluetooth, microUSB, 3,5mm jackstik
Standbytid: Op til 450 timer
Taletid: Op til 7 timer
Musiktid: Op til 15 timer