Nokia 6303i Classic – ny lavpris-model
Nokia blev i sin tid kendt for sin lette og gode menustruktur, og det er netop den linie Nokia 6303i Classic følger.
Menuen er den velkendte model-S40, der af mange betegnes som “den gode Nokia-menu”. Dem som holder af S40, bryder sig sjældent om den nye og mere avancerede menu i S60-modellerne.
Prisen på Nokia 6303i Classic bliver omkring 1.000 kroner uden abonnement, og den kommer på markedet i løbet februar eller marts måned.
Lav vægt og musik
Mobilen har et 3,2 megapixels kamera (med full-fokus), og der kan tilsluttes egne hovedtelefoner via et 3,5 mm. standardstik. Musikken kan enten komme fra hukommelseskortet eller den indbyggede FM-radio.
Vægten er helt nede 96 gram, og tykkelsen på 6303i Classic er kun 11,7 mm. Coveret er lavet i rustfrit stål, som skulle gøre kvalitetsoplevelsen endnu bedre.
Selvom det er en lavprismobil, kan den alligevel benyttes til at tjekke Facebook eller til at have din private e-mailadresse som Gmail, Hotmail osv. kørende i baggrunden.
Læs også:
– Mobiltest af Nokia 6700 Classic
Specifikationer på Nokia 6303i Classic
– Vægt: 96 gram
– Mål: 108,8 x 46,2 x 11,7 mm.
– Skærm: 2,2 tommer
– Bluetooth, EDGE, 3G, Turbo 3G
– 3,5 mm stik til hovedtelefoner
– 3,2 megapixels kamera, 4 x digital zoom, med fullfokus
– Hukommelse: Understøtter 8GB via microSD-kort
– Farver: Matt Black, Steel, Chestnut, Illuvial pink, White / Silver, Khaki / Gold.