Nokia 7.2 og Nokia 6.2: Tredobbelt kamera og Android One

Nokia lancerer i dag to nye mellemklasse smartphones: Nokia 7.2 og Nokia 6.2. Begge med Android One, tredobbelt kamera og flot holdbart design.

Nokia 7.2 og Nokia 6.2: Tredobbelt kamera og Android One

Sammen med håndværker-mobilen 800 TOUGH og den “klassiske” 2720, lancerer Nokia også to nye smartphones. Nokia 7.2 og Nokia 6.2 lander begge i mellemklasse-segmentet, hvor de vil forsøge at imponere med klassens bedste byggekvalitet, Android One og nyt tredobbelt kamera.

De to nye modeller viser et designskifte fra Nokia. Hvor vi tidligere har set mere kantede telefoner fra producenten, med CNC-fræsede kanter, ser vi nu et mere afrundet design og en cirkelformet kameramodul. Det er svært ikke at drage ligheder med Motorolas telefoner i prisklassen, hvilket slet ikke er så ringe.

Nokia 7.2

Nokia 7.2 er “topmodellen” i Nokias mellemklasse. Nokia 7.2 er lavet af polymer composite, der er dobbelt så stærkt som polycarbonat og desuden vejer halvdelen af aluminium. Producenten siger, at Nokia 7.2 er super stærk. 

Nokia 7.2 er udstyret med en 6,3 tommer fuld HD-skærm med PureDisplay og HDR, beskyttet med Gorilla Glass 3. Den kommer i to udgaver, den ene med 4GB RAM og 64GB lagerplads og den anden med 6GB RAM og 128GB lager. Batteriet er på 3500 mAh. Ydelsen bliver leveret af en Snapdragon 660, der skal sætte gang i det fremragende Android One. Med Android One lover Nokia månedlige sikkerhedsopdateringer i tre år og Android opdateringer i to år. Nokia er desuden ekstremt hurtige til at opdaterer deres smartphone, så Android 10 kan forventes at blive rullet ud til den snart.

Læs også: Nokia er bedst og hurtigst til Android-opdateringer

Lagerpladsen kan udvides med et hukommelseskort på op til 512GB, hvor man stadig kan have plads til to SIM-kort. Der er heldigvis stadig et jackstik.

Kameraet i Nokia 7.2 har Zeiss optik og udstyret med kunstig intelligens. Det er et tredobbelt kamera med en meget følsom 48 megapixel primær sensor med Quad Pixel-teknologi, en dybdesensor og en ultra vidvinkel. Med dybdesensoren kan man i portrætfunktionen lave nye Zeiss bokeh-effekter.

Pris og tilgængelighed på Nokia 7.2:
Den mindste Nokia 7.2 med 4GB RAM og 64GB lager koster vejledende 2.199 kroner og den store med 6GB RAM og 128GB lager er oppe i 2.699 kroner. Den lander i de danske butikker sidst i oktober.

Nokia 7.2
Nokia 7.2 kommer i tre farver: Cyan Green, Charcoal, Ice. Lad os bare kalde dem grøn, sort og sølv. Foto: Nokia

Specifikationer på Nokia 7.2

Nokia 7.2 specifikationer
 Mål og vægt 159,88 x 75,11 x 8,25 mm
180 gram
 Skærm 6,3″ FHD+
Puredisplay
HDR
Gorilla Glass 3
 Chipsæt Snapdragon 660
 Batteri 3500mAh
5V/2A opladning
 RAM 4 eller 6GB
 Lagerplads 64 eller 128GB
Plads til MicroSD op til 512GB
 Kamera 48MP F1.79
8MP F2.2 ultra vidvinkel
5MP F2.2 dybdesensor
20MP F2.0 frontkamera
 Software Android 9 Pie
Android One
 Andet Dedikeret Google Assistent-knap
Fingeraftrykslæser
3,5mm jackstik
Notifikations LED
Bluetooth 5.0
aptX

Nokia 6.2

Nokia 6.2 er designmæssigt fuldstændig ens med storebroderen, Nokia 7.2. Man får stadig det nye flotte og stærke polymer composite-materiale og samme gode skærm. Nokia 6.2 er en anelse billigere end Nokia 7.2, hvor forskellene ligger i ydelsen og kameraet. 

Med Nokia 6.2 får man stadig Android One, 6,3 tommer fuld HD PureDisplay, 3500 mAh batteri og ikke mindst et notifikations LED (Wow det er noget jeg savner på de fleste nye mobiler). Chipsættet er denne gang Qualcomms lidt langsommere Snapdragon 636, men stadig med 4GB RAM og 64GB lagerplads – og plads til hukommelseskort op til 512GB.

Kameraet består i 6.2 også af tre sensorer, men den primære sensor er ikke helt i samme kvalitet som den lidt dyrere Nokia 7.2. En 16 megapixel f/1.8 primær sensor, 5 megapixel dybdesensor og 8 megapixel ultra vidvinkel.

Pris og tilgængelighed på Nokia 6.2:
Nokia 6.2 med 4GB RAM og 64GB lagerplads koster vejledende 1.999 kroner. Den lander i de danske butikker sidst i oktober.

Nokia 6.2
Nokia 6.2 minder meget om Nokia 7.2. Lidt billigere, samme design. Her bliver der sparet lidt på ydelsen og kameraet. Foto: Nokia

Specifikationer på Nokia 7.2

Nokia 6.2 specifikationer
 Mål og vægt 159,88 x 75,11 x 8,25 mm
180 gram
 Skærm 6,3″ FHD+
Puredisplay
HDR
Gorilla Glass 3
 Chipsæt Snapdragon 636
 Batteri 3500mAh
5V/2A opladning
 RAM 4GB
 Lagerplads 64GB
Plads til MicroSD op til 512GB
 Kamera 16MP F1.8
8MP F2.2 ultra vidvinkel
5MP F2.2 dybdesensor
8MP F2.0 frontkamera
 Software Android 9 Pie
Android One
 Andet Dedikeret Google Assistent-knap
Fingeraftrykslæser
3,5mm jackstik
Notifikations LED
Bluetooth 5.0
aptX

Sidste tilføjelse til sagen

Historien er stadig aktuel. mobilsiden fulgte op på sagen. Efterfølgende d. 3/9/2019 bragte vi historien; Sony Mobile Communications AB lukker ned – Læs fortsættelsen her. Seneste nyheder om Smartphone kan du læse her..