Nokia 8 klar med allernyeste Android 8.1 Oreo

HMD Global udsender nu den allernyeste punktopdatering fra Google til Nokia 8

Nokia 8 klar med allernyeste Android 8.1 Oreo

Dengang HMD Global genoplivede Nokia som smartphoneproducent, var det med et løfte om, at samtlige af selskabets telefoner vil holdes flittigt opdaterede i mindst to år.

Se også:  Twitter-læk: Her er de nye Nokia-telefoner

Det løfte indfries for selskabets topmobil, Nokia 8, som i disse dage begynder at modtage den nyeste version af Googles Android styresystem: Android 8.1 Oreo. Det oplyser Nokias produktchef Juho Sarvikas i et tweet.

Målt alene på filstørrelsen, er det en kæmpeopdatering. Opdateringsfilen, døbt V4.84A, fylder nemlig over halvanden gigabyte.

I denne finder du nyhederne fra Android 8.1 Oreo som oversigt over trådløse netværks hastighed, bedre overblik over bluetooth-tilbehør samt en oprydningsfeature der fjerner ubrugte filer når telefonen mangler lagerplads.

Opdateringen rummer også Googles seneste sikkerhedspakke fra februar 2018.
Du finder opdateringen på din Nokia 8 ved at gå ind indstillingerne og der finde ’systemopdateringer’, hvor du kan søge efter den nye opdateringsfil.

Se også:  Android 8.0 Oreo ruller ud til Nokia 5 og Nokia 6