Nokia 8.1 lækket med billeder og specifikationer

Nokias næste model, Nokia 8.1, er netop blevet lækket inden producentens event i næste uge. Her er billeder og specifikationer.

Nokia 8.1 lækket med billeder og specifikationer

Nokia fortsætter den massive mængde af produktlanceringer, hvis vi skal tro på rygterne om det kommende event, som Nokia afholder i Dubai i næste uge. Her ser det ud til at producenten vil præsentere hele tre nye modeller, hvor nogle mener flagskibet Nokia 9 er blandt, men det mener vi her på Mobilsiden ikke. Vi tror derimod at Nokia holder et særskilt event for deres næste længe ventede flagskib. Derimod kommer vi til at se tre andre mobiler præsenteret i Dubai, hvor Nokia 8.1 ser ud til at være blandt dem.

Nokia 8.1 er nemlig blevet lækket med flere siders pressemateriale få dage inden lanceringen. Udseendemæssigt minder den meget om Nokia 7.1, som vi netop har anmeldt, men der er nogle vigtige forskelle.

Nokia 81 leak
Nokia 8.1 får både større skærm og hurtigere chipsæt, i forhold til Nokia 7.1. Foto: Nokiapoweruser.com

Større skærm, batteri og processor til Nokia 8.1

Kigger man udelukkende på udseendet, så kunne man godt snydes til at tro det var en Nokia 7.1. Men indeni ser der ud til at være store forskelle. Nokia 7.1, der får sine kræfter fra Qualcomms Snapdragon 600-serie, kommer til at blive overgået af Nokia 8.1 med dens Snapdragon 700-Serie, nærmere betegnet Snapdragon 710. 

Derudover er skærmen oppe på 6,2 tommer, med noget der ligner samme teknologi som i 7.1. Batteriet er også blevet forøget til 3500 mAh og der er 4GB RAM og 64GB lagerplads i den mindste udgave.

Kameraerne ser også lidt anderledes ud end i Nokia 7.1, hvor den ene sensor bagpå og frontkameraet får flere megapixels at lege med.

Nokia 81 leak
Glas på glas med aluramme i Nokia 8.1. Foto: Nokiapoweruser.com

Nokia kører videre med den klassiske kombination af glas på glas med aluminiumsramme, hvor vi på bagsiden ser de to Carl Zeiss linser stikke lidt ud.

Nokia 81 leak
Nokia 8.1 ser ud til at få et bedre kamera end Nokia 7.1. Foto: Nokiapoweruser.com

Nokia 8.1 ligner en model, som vi godt kan komme til at se lanceret herhjemme, men det må tiden vise. Til en skarp pris, så kunne den umiddelbart godt blive et hit. Så længe den ikke kommer alt for tæt på OnePlus territorium. 

Vi sidder stadig spændte og afventer Nokias næste flagskib, som vi har store forventninger til. Tror i Nokia 9 kommer i denne omgang eller først senere?

Læs også: Nokia 9: Ny information om flagskibet dukket op