Nokia-chef: Vi bliver i Finland

Nokias topchef Steve Elop slår fast, at Nokias hovedkvarter forbliver i Finland.

Nokia-chef: Vi bliver i Finland

Massive rygter om flytning af Nokias hovedkontor til USA, bliver nu afvist af Nokias topchef Steve Elop.

I en udtalelse søndag til TV-stationen YLE siger Steve Elop: “Så længe jeg er chef, ligger hovedkontoret i Espoo” skriver Reuters. Espoo er en forstad til Finlands hovedstad Helsinki.

Steve Elop er den første chef for Nokia, der ikke er fra Finland. Han blev lokket til Nokia i september 2010 fra en post som leder i Microsofts Business Divison. Hans mission var at standse Nokias tilbagegang på markedet.

Siden da har Nokia fyret tusindvis i hjemlandet, hvilket har vagt stor bekymring for, om hovedkontoret i Espoo var ved at flytte – måske til USA.

Disse rygter og spekulationer bliver altså nu afvist af Steve Elop.