Nokia endelig i medvind med ny Lumia-serie

Efter en bragende god salgsstart af Nokia Lumia 920 har selskabet nu endelig medvind i sejlene.

Nokia endelig i medvind med ny Lumia-serie

Nokia Lumia 920 og 820 skaber i disse dage en kæmpe succes for Nokia og Microsoft, der lige nu sælger flere Lumia 920 enheder end der blev solgt Lumia telefoner i hele tredje kvartal. Det skriver GSMarena.com.

Web-TV: Lumia 920 – se den bedste Windows Phone

Ifølge hjemmesiden så har Nokia formået at sælge mere end 2,5 millioner Lumia 920 enheder på verdensplan, og modellen er allerede nu udsolgt i flere nøgle-markeder såsom USA og Tyskland.

Men også den mindre Nokia Lumia 820 har succes, og meldes sammen med storebroren udsolgt på flere markeder.

De gode salgsnyheder har givet Nokia medvind fra aktionærerne, som tilbagebetaler den glædelige nyhed i form af en stigende aktie.

Hos Mobilsiden.dk har vi netop afsluttet vores store test af Nokia Lumia 920 – den fedeste lige nu, som fik karakteren seks ud af seks mulige.

Læs også:
Prisen på Nokia Lumia 920
Prisen på Nokia Lumia 820