Nokia EOS præsenteres måske 9. juli

Nokia EOS, en Windows Phone med 41 megapixel kamera præsenteres måske den 9. juli, hvis rygterne taler sandt.

Nokia EOS præsenteres måske 9. juli

To websider beretter uafhængigt af hinanden, at de har kilder, der angiveligt har set den meget omtalte Nokia EOS med 41 megapixel kamera.

WMPowerusers kilde har følgende detaljer om Nokia EOS:

Nokia EOS skulle være lavet af polycarbonat og være samme størrelse, eller lidt mindre end Nokia Lumia 920.

Til kameraet hører en xenon flash og et LED focus assist ligt, og selve objektivglasset skulle kunne dækkes af et automatisk cover.

Mobile Geeks hævder også at have en kilde, der bekræfter oplysningerne fra WMPoweruser, men som ydermere hævder, at telefonen bliver præsenteret den anden uge i juli, med den 9. juli, som en oplagt dato.

Alt er kun rygter, men vi følger naturligvis udviklingen.

Kilde: WMPoweruser, MobileGeeks