Nokia er ikke hot længere

At have en Nokia-mobil er ikke specielt trendy blandt de unge.

Nokia er ikke hot længere

Nokias popularitet er faldende blandt teenagere verden over. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Habbo Hotel blandt 112.000 teenagere i 30 lande.

Kun 21 procent havde Nokia, som deres foretrukne mobilproducent. Det svarer, i forhold til sidste år, til et fald på otte procent.

Analytikerne har delte meninger om Nokias dalende popularitet. Men fælles for dem alle er, at Nokia er kommet sent på markedet med touchskærms-telefonerne, og producenter som LG og Samsung virkelig har fået fat i teenagerne.

Nokia: Vi vil være som Coca-Cola

Nokias adm. Direktør Olli-Pekka Kallasvuo har flere gange været ude og fortælle, at selskabet har en ambition om at vinde popularitet verden over, i samme niveau, som Coca-Cola.

Konkurrencen er hård blandt de unge mobilbrugere, og i år bliver specielt vanskeligt på grund af finanskrisen. Det forventes, at krisen betyder, at man venter længere med at skifte mobilen ud.

I 2009 vurderes det samlede mobilsalg at falde med 10 procent.