Nokia er klar til megapixel-ræs på smartphones

Nokia sender om ganske kort tid PureView 808 på markedet, en telefon med 41 megapixels kamera, flere modeller måske på vej.

Nokia er klar til megapixel-ræs på smartphones

Nokia begynder i denne måned at sende PureView 808 på markedet, og har netop forlænget aftalen med Carl Zeiss. Dette betyder formentlig vi skal forvente yderligere kamerateknologi i de kommende måneder og år. Det skriver Computerworld.dk.

Symbian-telefonen PureView 808 blev præsenteret på Mobile World Congress, og skilte sig ud ved at kunne tage billeder med en opløsning på hele 41 megapixels.

Det forventes også kamerateknologien vil komme til andre platforme, og tilbage i marts måned udtalte Jo Harlow, Executive Vice President for Nokia Smart Devices, til en finsk avis, at der er en Windows Phone-telefon på vej med et lignende kamera.

Nokia PureView 808 kommer også på det danske marked i løbet af sommeren.