Nokia event 22. oktober – er Lumia 1520 på vej?

Nokia har annonceret, at de afholder en event den 22. oktober – Lumia 1520 kan være lige på trapperne.

Nokia event 22. oktober – er Lumia 1520 på vej?

Nokia har via Twitter teaset for en event den 22. oktober, hvor overskriften er ”innovation reinvented”.

Det er småt med detaljerne fra Nokia, der i deres tweet viser et billede af en ørken, hvor to personer står på ski. Der medfølger ikke yderligere informationer, ud over følgende hashtags: #blazing, #stories, og #innovationreinvented, samt en opfordring til at reservere den 22. oktober.

Intet om tid og sted for eventen, ligesom vi heller ikke får nogle clues om et kommende device.

Det er dog efter alt sandsynlighed en overdimensioneret smartphone, en såkaldt phablet til Lumia serien vi kommer til at se. Og rygterne vil hårdnakket vide, at enheden får navnet Lumia 1520.

Tidligere i denne uge hørte vi en kilde med kendskab til Nokias planer, der oplyste, at Nokia havde udskudt lanceringen af en phablet i september, efter det kom frem at Microsoft køber Nokias mobildel.

Kilde: Twitter