Nokia Lumia 620 – ny Windows Phone 8 mobil

Nokia har i dag annonceret Lumia 620, en ny Windows Phone 8 mobil til den unge eller nye smartphone-bruger.

Nokia Lumia 620 – ny Windows Phone 8 mobil

Nokias Lumia-serie har netop fået et nyt familiemedlem, den helt nye Lumia 620, en Windows Phone 8 mobil til den unge bruger, eller nybegynderen der ikke vil ofre adskillige tusinde kroner på en smartphone.

– Nokia Lumia 920 – den fedeste lige nu (mobiltest)

Nokia Lumia 620 bliver den nuværende mindste model i den nye Windows Phone 8 serie af Lumia enheder. Den er designet til at være personlig, med mulighed for selv at sammensætte telefonens farver ud fra et bredt cover-udvalg.

Nokia Lumia 620
Nokia Lumia 620

Stærk processor og kendte Nokia-features

Indmaden i den nye Lumia 620 er som i de andre Lumia modeller udstyret med en Qualcomm Snapdragon S4 dual-core processor.

Derudover byder den på et fem megapixel kamera med features og egenskaber fra både Lumia 820 og Lumia 920, blandt andet Cinemagraph der giver liv til dine billeder.

Skærmen er på 3,8 tommer med ClearBlack teknologi og en opløsning på 800 x 480 pixels, batteriet er på 1.300 mAh og den interne hukommelse på 8 gigabyte, mens ram størrelsen er på 512 megabyte.

Der er også mulighed for udvidelse af hukommelsen i form af et microSD-kort, op til 64 gigabyte, samt cloud-tjenesten SkyDrive der tilbyder 7 gigabyte gratis plads.

Nokia Lumia 620 er også udstyret med Nokias nyeste og mest populære applikationer og features som, Nokia Maps, City Lens, Nokia Transport, Nokia Drive, Nokia Music og meget mere.

Nokia Lumia 620 kommer til Danmark i 2013, den præcise dato er stadig uvist det samme gælder for prisen.

Du kan læse mere om Nokia Lumia 620 her på Nokias hjemmeside.

Nokia Lumia 620
Nokia Lumia 620