Nokia Lumia 920 rammer Danmark om to dage

Nokias nye topmodel på Windows Phone, Lumia 920, er snart på vej til de danske mobilkøbere.

Nokia Lumia 920 rammer Danmark om to dage

Hvis du skal købe en smartphone med Windows Phone 8 dette efterår, så er det Nokia Lumia 920 du skal gå efter. Sådan kan Mobilsiden.dk store anmeldelse af produktet sammenfattes.

Stor test af Nokia Lumia 920

Om to dage har danske mobilkøbere så for alvor mulighed for at få fat i Lumia 920, der er det mest efterspurgte produkt fra Nokia i flere år. Salget starter torsdag den 29. november 2012.

Enkelte har dog allerede fået produktet i hånden, tilsyneladende gennem erhvervsaftaler, men ifølge Nokia, er den officielle startdato altså torsdag.

Nokia Lumia 920 er allerede sat til salg flere steder i verden, og ifølge GSMarena.com har Nokia solgt 2,5 millioner styks på verdensplan. Der meldes også om udsolgt i blandt andet USA og Tyskland.

Ifølge Mobilpriser.dk koster Lumia 920 uden abonnement, ned til omkring 4.600 kroner.

Hvis du synes Lumia 920 er for stor, så tag et kig på Windows Phone 8X by HTC. Her skal du dog vide, at GPS-navigation ikke følger gratis med.

Web-TV: Se testen af Lumia 920