Nokia Lumia 925 er en realitet

Nokia har netop under en presseevent i London præsenteret Lumia 925. Læs nærmere om den her.

Nokia Lumia 925 er en realitet

Nokia har netop under en presseevent i London præsenteret Lumia 925 med ordene “Lumia just got even better”.

Nokia Lumia 925 er udformet med en aluminiums ramme, hvilket har været ønsket af mange, men den har fortsat en bagside af polycarbonat.

Lumia 925 kommer med en 4.5 tommer OLED skærm, med ClearBlack Display og en opløsning på 1280 x 768 pixels.

Der er ikke indbygget trådløs opladning til Lumia 925, men det vil være muligt at købe nogle nye smarte covers, som giver muligheden for trådløs opladning.

Lumia 925 kommer med samme 1.5 GHz dual-core Snapdragon S4 Pro processor, 1 GB RAM, 16 GB intern hukommelse (7 GB hukommelse på SkyDrive medfølger), 4G LTE, 8.7 megapixels OIS kamera – som Lumia 920, men den vejer næsten 50 gram mindre.

Telefonen kommer i farverne Monochrome, White og Black.

Lumia 925 kommer på markedet i Storbritannien, Tyskland, Italien, Spanien og Kina i juni måned og efterfølgende kommer den i USA og på flere andre markeder.

Nokia afsluttede også pressemødet med, at fortælle de kommer med yderligere detaljer i den kommende tid.

Nokia Lumia 925

Fokus på kameraet

Under præsentationen af Nokia Lumia 925 var fokus i stor stil lagt på kameraet. Så meget endda, at Jo Harlow, ansvarlig for smart devices i Nokia, var iført et Basketball-outfit på scenen.

Så Nokia’s nye Smart Cam blev præsenteret med manér.

Jo Harlow havde været på basketbanen for, at vise hvordan Lumia 925 tager “aktion-billeder” – og Jo Harlow har tidligere været anfører da hun spillede basketball på universitetet, så hun kunne også lidt tricks som satte kameraet på arbejde.

Jo Harlow viser baskettricks til præsentationen af Lumia 925