Nokia Lumia kan nu bruge navigation uden dataadgang

GPS-navigationen i Nokia Lumia telefonerne kan nu anvendes offline, uden at dataforbindelsen behøver at være aktiv.

Nokia Lumia kan nu bruge navigation uden dataadgang

Nokia Drive, der i Danmark hedder Nokia Kørsel, opdateres nu til version 2.0 mens Nokia Maps (Nokia Kort) rammer version 1.3.

Opdateringen af Drive retter op på den mangel, som vi tidligere har beskrevet, at brugen af programmet kun har været muligt, hvis der var en dataforbindelse til rådighed. Dette gjorde brug uden for landets grænser til en dyr fornøjelse på grund af roamingtaksterne.

I den nye version kan der både planlægges ruter samt navigeres uden dataadgang. Derudover vises også hastighedsgrænser. Også navigationsskærmen har fået en overhaling, og kan nu blandt andet vise ankomst-tidspunkt.

Både Nokia Drive og Nokia Maps kan opdateres via Windows Marketplace i mobilen.

Læs også:

Nokia: Kun navigation på Nokia smartphones
Web-TV: Hurtigt kig på hvid Lumia 800
Test af Nokia Lumia 800

Web-TV: Test af Nokia Lumia 800