Nokia med lidt af hvert til MWC
Nokias pressemøde ved Mobile World Congress startede langsomt ud med udvidelsen af Asha-serien. Det blev til tre nye medlemmer – 202, 203 og 302.
Se præsentationen af de nye Asha-modeller her.
Pressemødet fortsatte med fokus på topmodellen Lumia 900, som blev præsenteret for nye markeder udover USA.
Mobilsiden.dk kunne i den anledning skrive, at Danmark også får Lumia 900.
I forbindelse med Lumia-serien præsenterede Nokia også dens fjerde medlem, 610. Lumia 610 bliver den mest prisvenlige Lumia.
Her kan du læse om Nokia Lumia 610 – Nokias nye budget-Windows Phone. Eller se de første indtryk af Lumia 610 her.
Herefter blev interesseren og klapsalverne store, da Nokia præsenterede 808 Pureview – et kameramonster med hele 41 megapixels.
Få her detaljerne og historien om 808 Pureview. Du kan også se Mobilsiden.dks første indtryk her.
Således blev det to nye Lumia-smartphones til Danmark, samt en imponerende kameramobil og tre nye feature-telefoner fra mobilgiganten Nokia.