Nokia N85

Multimedier med fokus på spil, musik og GPS er hovedtrækkene på Nokia N85.

Nokia N85

Ved leveringen er Nokia N85 preinstalleret med mindst 10 spil fra N-Gage platformen, og i nogle lande er der adgang til Nokia Music Store (endnu ikke åbnet i Danmark). Der medfølger også tre måneders licens til turn-by-turn stemmenavigation via Nokia Maps 2.0.

Når N-Gage er åben, lyser dedikerede spiltaster op, og Nokia lover en flot oplevelse på 2.6″ OLED-skærmen, der har en opløsning på 320×240 pixels med 16 millioner farver.

Designet er to-vejs slider, som det kendes på f.eks. Nokia N95.

Musikken kan spille i 30 timer på en opladning, og via FM-senderen kan den også høres på FM-radioer omkring. Det er f.eks. yderst handy i bilen. FM-modtageren i mobilen har RDS. På Nokia N85 anvendes et standard 3.5 mm jackstik, så egne hovedtelefoner kan benyttes. Formaterne mp3, wma, aac, eAAC og eAAC+ samt audio streaming er understøttet, og der kan synkroniseres via Windows Media Player.

Kameraet har 5-megapixels opløsning, 20 x digital zoom og dobbelt LED-fotolys. Video-delen kan optage i VGA-format med 30 billeder pr. sekund.

Styresystemet er S60 tredje udgave med feature pack 2. Der er automatisk rotation af skærmen samt dynamisk hukommelse. Der medfølger 8 GB microSD hukommelse ved købet.

Salget starter i oktober med en startpris på cirka 4.200 kroner inkl. moms.

Specifikationer

Dimensioner:
– 103 x 50 x 16 mm
– 128g

Skærmen:
– 2,6 tommer
– 320×240 pixels (QVGA)
– 16,7 millioner farver
– OLED-teknologi

Farver
– Kobber

Forbindelse:
– Micro-USB med USB 2.0-support
– 3,5mm AV
– TV-Out
– Bluetooth 2.0

Batteri:
– Taletid GSM: 6,9 timer
– Taletid 3G: 4,5 timer
– Taletid VoIP: 9 timer
– Standby GSM: 363 timer
– Standby 3G: 363 timer
– Standby WLAN: 172 timer
– Internet: 5 timer, 42 minutter
– Videoafspilning: 7 timer
– Videooptagelse: 2 timer, 54 minutter
– Musikafspilning: 30 timer
– Spil: 7 timer

Hukommelse:
– microSD-slot, max. 8 GB
– Op til 74mb intern dynamisk
– 78mb intern NAND flashhukommelse

Netværk:
– GSM 850, 900, 1800, 1900
– GPRS
– EDGE
– WCDMA (3G) 900, 1900, 2100
– HSDPA
– WLAN, 802.11b, 802.11g
– TCP/IP support
– Push-to-talk
– VoIP

Browser:
– HTML, xHTML, WML, MP, CSS
– HTTP v1.1, WAP
– TCP/IP

Navigation:
– A-GPS
– Nokia Maps

Kamera:
– 5 megapixels (2584 x 1938 pixels)
– JPEG
– CMOS, Carl Zeiss-optik, Tessar-line
– 20x digital zoom
– Autofokus
– Dobbelt LED-flash
– Rødøjereduktion

Video:
– 640×480 pixels (VGA)
– 30 fps
– 8x digital zoom
– Stereolyd

Sidste tilføjelse til sagen

Her finder du efterfølgende nyt og link til de seneste nyheder om temaet. mobilsiden gik videre med sagen. 28/7/2008 kom den efterfølgende historie med en artikel der drejer sig om Coop åbner mobilselskab – Artiklen kan læses her. Se de seneste nyheder om emnet her.