Nokia-netbooks nærmer sig

Der går angiveligt ikke lang tid før Nokia kommer med deres første netbooks.

Nokia-netbooks nærmer sig

Nokia har allerede bestilt to bærbare computere fra deres leverandører. Det fortæller IntoMobile, som samtidigt fortæller, at den ene vil være en netbook baseret Intels Atom-chip, mens den anden vil køre på Qualcomms Snapdragon-processor.

Førstnævnte vil være en netbook, mens sidstnævnte vil være endnu mindre.

Samtidig fortæller SlashPhone, at Nokia vil komme med deres første Android-computer i 2010. De oplysninger stemmer nogenlunde overens med IntoMobile, som hævder at Nokias første netbook vil komme efter tredje kvartal i år.

Meldingerne kommer ovenpå offentliggørelsen af samarbejdet mellem Nokia og Intel.