Nokia og Intel på vej med fremtidens computere

Nokia og Intel har indgået et samarbejde, der skal resultere i "helt nye mobile enheder".

Nokia og Intel på vej med fremtidens computere

Intel har længe villet bevæge sig ind på mobilmarkedet, og Nokia har i et stykke tid leget lidt med bl.a. Linux. Nu samler de to markedsgiganter kræfterne, så de kan udvikle helt nye mobile enheder.

Den gyldne idé er, at de vil kombinere Intel’s Architecture-teknologi med Linux og Nokias ekspertise inden for trådløst netværk, 3G-netværk og andre mobil-teknologier. Det skal give en helt ny mobil platform, der kommer til at ligge mellem smartphones og bærbare computere.

De to selskaber har tænkt sig at gøre brug af Linux-platformene Moblin og Maemo, Mozilla, GStreamer, PulseAudio og mange andre projekter.

Det vides ikke, hvornår samarbejdet vil bære frugt.