Nokia Refocus – ny fotoapplikation til Nokia Lumia
Nokia har offentliggjort endnu en ny foto-app til Nokia Lumia, der gør det muligt at flytte fokus i et billede, efter det er taget.
Systemet fungerer ved, at applikationen optager en serie på fem billeder, hvor fokus er lagt forskelligt på hvert billede.
I efterbehandlingen er det muligt at trykke forskellige steder på billedet, for at ændre fokus, gøre hele billedet skarpt eller tilføje color-pop-effekt, hvor en bestemt genstand fremhæves med farve, mens resten af billedet bliver sort/hvid.
Nokia Refocus skulle være kompatibelt med alle Lumia-moddeller fra 920 og opefter. I skrivende stund er Nokia Rafocus ikke at finde i den danske Windows Store, men den understøtter dansk og kan findes via den amerikanske Windows Phone Store.
Kilde: Windows Phone Store