Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia ruller Pie ud til en række telefoner i denne måned - Nokia 8 og 8 Sirocco må vente

Nokia ruller Pie ud til en række telefoner i denne måned - Nokia 8 og 8 Sirocco må vente

Nokia begynder opdateringen til Android Pie i denne måned. Tre telefoner forventes at få opdateringen inden udgangen af oktober, men flagsskibsmodellerne må vente.

Foto: Nokia

Efter mange års gigantisk succes på mobilmarkedet kom nedturen for Nokia, da smartphone-æraen gjorde sit indtog. Siden da er der løbet meget vand under broen.

Læs også: Nokias næste flagskib får måske navnet Nokia 9 PureView

Der findes højst sandsynligt ikke mange i "Generation Y" som aner hvordan en Nokia 8210 ser ud. De har nok heller ikke hørt om Nokia Lumia-serien. Men med Nokias genopstandelse, gennem HMD, ser det nu ud til, at Nokia endelig er på rette spor.

Overkommelige priser og ren Android-platform går som varmt brød for tiden. Det har Nokia ikke overset, hvilket har resulteret i, at samtlige Nokia-telefoner nu har Android One. En af de mange glæder ved Android One er, at opdateringerne kommer hurtig. 

Nu melder Nokia sig klar til at starte opdateringen af en række telefoner. I første omgang bliver Android Pie sendt ud til Nokia 6.1 og 6.1 Plus, senere på måneden kommer opdateringen til Nokia 7.1. Topmodellerne, Nokia 8 og Nokia 8 Sirocco, må dog vente til næste måned med at få den eftertragtede opdatering. I videoen herover kan man se den fulde tidslinje for Android Pie-opdateringerne. Hvis man kun vil se tidslinjen kan man med fordel spole 8 minutter frem.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies